Jeg er blot en ydmyg skoleelev bag mit bord, så jeg er ikke så sikker på hvad jeg har at skulle have sagt, men er det meningen at jeg skal bemærke at dagene forsvinder bag mig? Altså i den forstand at jeg er begyndt at vågne fra den her zombie-tilstand mine andre medstuderende så fredeligt svæver i.
Jeg sætter spørgsmålstegn ved min nuværende tilstand fordi jeg føler jeg mangler den her evne til bare at.. "falde i" falde ind i en dagligdag, at falde ind i en rytme og bare lade den hive mig med som en båd i en å. jeg sætter spørgsmålstegn ved om jeg overhovedt KAN flyde med strømmen, for jeg finder mig selv igen og igen at kæmpe mig mod strømmen.
Det er nok bare en tanke, der ikke skal ligges for meget i.. Men er det nok?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar